SFO/Klub

I SFO/Klub arbejder vi med børnenes sociale kompetencer; herunder leg, tur-tagning, afstemning, medindflydelse og initiativ. Børnene træner deres roller i ovenstående og for de børn som har brug for individuelle pauser og hvil er der selvfølgelig plads til dette. Der vil altid være voksne omkring ankomst og farvel, sådan at ingen børn oplever at stå alene og vente. I klubben arbejdes der videre med ungemiljø, selvstændighed og positive samværsformer.

 

Nordfynsskolen er et specialpædagogisk skoletilbud med pædagoger igennem skoledagen, hvilket betyder at der er gennemgående voksne fra skole til SFO/Klub. Eleverne vil ligeså kende de børn fra egen afdeling, som de møder i SFO/Klub – uanset om de har samme klasse. For yderligere information om eksempelvis struktur og aktiviteter rettes henvendelse til afdelingsleder.


Det er vigtigt for os, at alle børn oplever sig som en del af et fællesskab og at alle børn oplever at være vigtige i kammeratskab og fritidstilbuddets aktiviteter. Alle børn skal have oplevelsen af at høre til og være betydningsfuld i deres SFO/Klub.